Når vi lægger fiber, kan det både være vores egne medarbejdere og folk fra en af vores underleverandører, der arbejder i dit område.
Få fuldmagt til en fibertilslutning
Du skal sørge for at have tilladelse fra ejeren af din bolig og af bygningen, du bor i, før vi kan installere fiber i din bolig. Du kan hente en skriftlig fuldmagt herunder.
Vi skal grave i jorden på grunden for at lægge et fiberkabel ind til bygningen, og i ejendomme med flere boliger skal vi sætte fiberudstyr op flere steder. Derfor skal fibertilslutningen godkendes af beslutningstageren for din bolig og bygningen, du bor i. Hvis du selv ejer din bolig, er det kun beslutningstageren for bygningen, der skal godkende din tilmelding. Med en fuldmagt kan du godkende fibertilslutningen på vegne af beslutningstageren.

Hvad kan du sige til beslutningstageren?
Der er flere gode grunde til at få tilsluttet ejendommen til fiber fra TDC NET. Lige nu er det gratis, så der er en oplagt chance for at få udstyret ejendommen med sikkert, stabilt og hurtigt netværk til fremtidens digitale services og tjenester. Fibernet giver op til 1000 Mbit forbindelse – og mulighed for endnu mere hastighed på sigt. Fibernet fra TDC NET er ikke knyttet til en bestemt udbyder af abonnement på internet, tv og telefoni, så der er mulighed for at vælge lige den eller de udbydere, man ønsker.

Hvad sker der, hvis du ikke får en fuldmagt?
Når du tilmelder dig og bekræfter, at du har fuldmagt, regner vi naturligvis med, at alt er i orden. Men viser det sig, når vi går i gang med arbejdet, at ejeren af din bolig eller af bygningen ikke har accepteret, at der bliver lagt fiber ind, kan vi ikke gennemføre den gratis tilslutning.
Spørgsmål og svar
-
Hvor lang tid tager det at få lagt fiber ind i min bolig?
Det tager typisk fire til seks måneder, fra du tilmelder dig fiber til du kan tage fiber i brug og frit vælge udbyder af internet, tv og telefoni.
-
Har jeg lynhurtigt internet, når jeg har fået en gratis tilslutning fra TDC NET?
Med fibertilslutningen giver vi dig mulighed for lynhurtigt internet, men du skal have et abonnement på selve internetforbindelsen hos en udbyder – for det tilbyder vi ikke. Du finder et udvalg af udbydere her.
-
Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder min tilmelding til at få lagt fiber ind?
Du kan fortryde din tilmelding indtil dagen før, vi går i gang med arbejdet. Giv os besked hurtigst muligt på 70 10 00 60, hvis du vil fortryde din tilmelding. Vi sidder klar ved telefonerne mandag til fredag fra 8 til 17.