Pionerånd skal drive TDC NETs transformation frem mod 2030

Connectivity Pioneers Web

Med den nye forretningsstrategi, ’Connectivity Pioneers’, sætter TDC NET kurs mod 2030. Øget pionerånd skal bringe os fra traditionel udbyder af digital infrastruktur til ledende, kundecentreret og grøn teknologivirksomhed. 

Siden vores rejse begyndte i 1882, har vi løbende transformeret os selv i takt med samfundets konstante udvikling. I flere år har målet om at forme Danmarks digitale fremtid drevet os, men tiden er nu moden til at tage det næste skridt. 

Med vores nye forretningsstrategi vil vi gå forrest ind i fremtiden og skabe innovative løsninger med lynhurtigt fibernet og landets bedste 5G-mobilnet. Som Connectivity Pioneers vil vi udvikle os ved at være udforskende af hjerte, modige i vores handlinger og engagerede i samfundet.  
 
Connectivity Pioneers 
 
Lanceringen af vores nye strategi er et afgørende skridt mod vores mål om at blive en førende kundecentreret og grøn teknologivirksomhed. Med fem nøgleprioriteter som køreplan frem mod 2030 har vi lagt et fundament for vores nye strategi.

  • Teknologiske fremskridt – vi vil være på forkant med teknologiudviklingen og drive innovation inden for fibernet og 5G.
  • Uforlignelig kundeoplevelse – vi vil levere en helhedsorienteret og førsteklasses oplevelse til vores kunder.
  • Effektiv drift – vi stræber efter maksimal effektivitet i alle aspekter af vores drift.
  • Bæredygtighed – vores mål er fortsat at være CO2-neutrale inden 2030 gennem vedvarende energi og energieffektive teknologier.
  • Dynamisk organisationskultur – vi fremmer en kultur fyldt med mod, engagement og konstant læring.

Kunden i centrum 
 
Som Danmarks digitale rygrad sikrer vi, at danskerne altid har de bedste forudsætninger for at holde sig forbundet med hinanden. Med den nye strategi fastholder vi fokus på at levere en god og helhedsorienteret oplevelse for kunden. 
 
Vi tilbyder Danmarks bedste mobilnet og hastigheder på fiberforbindelser helt op til 10 Gbit/s. 
 
Et grønnere Danmark 
 
Vi er tro mod vores klimaambitioner og sigter fortsat mod at blive CO2-neutrale allerede i 2030. Vejen dertil er nye vedvarende energikilder, tæt samarbejde med vores leverandører og skift til mere energieffektive teknologier. 
 
Den danske natur er i krise. Som vores nyeste, grønne initiativ har vi, som den første virksomhed i verden, forpligtet os til Montreal-protokollens målsætning om 30 procents naturbeskyttelse. Vi har således sat som mål at omdanne 30 procent af vores egne arealer til beskyttet natur, hvor biodiversiteten kan styrkes. 
 
Vores fremtid

Det vigtigste mål for TDC NET vil altid være at forbinde danskerne. Med vores nye strategi vil vi være på forkant med den teknologiske udvikling – nu gælder det øget hastighed, kunstig intelligens og mulighederne inden for 5G. 

Der er meget, der afhænger af en god forbindelse – fra grøn omstilling til kritisk infrastruktur. Vi har forbundet danskerne i over 140 år, og det vil vi blive ved med – til gavn for alle.